Åben MTB-begynderhold & julehygge

Så er det igen tid til at gentage succesen fra sidst og afholde vores åbne MTB-begynderhold, og denne gang bliver det i julens tegn. Derfor vil vi gerne invitere jer alle til julehygge på vores åbne MTB-begynderhold den 9. december 2017!

MTBGuideSilkeborg's åbne MTB-begynderhold er for dig, som er helt ny på mountainbike eller som aldrig har prøvet det før, men gerne vil undersøge, om det er noget for dig. Det kan også være, at du har prøvet det et par gange før, men bare gerne vil lære noget nyt.

På begynderholdet vil vores guide introducere dig til mountainbike, hvorefter han guider dig rundt på et af Silkeborgs mange spor. Her vil du få gode tips og tricks, så du som nybegynder bliver klædt godt på til mountainbike. Har du ikke selv en mountainbike, hjelm eller drikkedunk, så er dette selvfølgelig noget du kan leje til turen!

Hvis du overvejer at købe en mountainbike, så er begynderholdet en god måde at prøve en tur i skoven før du vælger en cykel. Ikke alle mennesker er ens og har forskellige behov og ønsker. Derfor er det vigtigt, at du får en cykel, som passer til dine behov, hvilket du kan blive klogere på denne dag. Efter turen kan du også spørge guiden om alt mellem himmel og jord, så du kan få nogle gode tips og tricks med på vejen.

Turen er ca. 2 - 3 timer. Vi mødes kl. 10:00 ved cykelbutikken Cycle Sport Silkeborg på adressen: Håndværkervej 8B, 8600 Silkeborg, hvor vi også slutter turen. Efter turen er der julehygge i butikken, hvor der er mulighed for at få gløgg og æbleskiver. I butikken er du også mere end velkommen til at kigge rundt og få god vejledning.

Maks 20 deltagere (to hold), så det er først til mølle princippet.

Senest tilmelding den 3. december 2017.


Pris pr. person

Inkl. leje af mountainbike, hjelm og drikkedunk

350 kr.

Hvis du selv har en cykel

150 kr.


Tilmelding

Du tilmelder dig ved at udfylde formularen herunder. Derefter modtager du en faktura via mail. Din plads er først reseveret efter betaling. Denne tilmelding er bindende. 

Senest tilmelding den 3. december 2017.



Har du et spørgsmål?

Vi er kun ét klik væk

Få en mountainbike oplevelse