Den øvede

Er du vild med gode nedkørsler, godt flow og nogle fine stigninger, så er Silkeborg - Danmarks Outdoor Hovedstad lige noget for dig!

Silkeborg bliver sommetider omtalt som "Danmark's Harzen" og selvom det naturligvis er sat lidt på spidsen, så er Silkeborg et af de få områder i Danmark, hvor du kan køre i timevis på mountainbike og få en unik naturoplevelse med masser af højdemeter og fede nedkørsler. 

Silkeborgskovene er Danmarks største skovområde og mange ryttere kender ikke alle sporene eller området i forvejen. Dette resulterer ofte i, at mange kun oplever en meget lille del af Søhøjlandets fantastiske mountainbikeområde. Derfor kan en lokal guide være en stor hjælp, da han er med til at gøre oplevelsen meget bedre! At køre på etablerede spor er fedt, men der er altså noget helt særligt ved at komme ud på de helt små stier, hvor alting er naturligt skabt og noget mere råt. Her føler man virkelig, at man kommer tæt på naturen, og man får en idé om hvor mange kilometer spor, der reelt er i Silkeborg.

Hos MTBGuideSilkeborg kan du få en skræddersyet tur, som passer til dig og dine ønsker. Du kan bl.a. få teknikundervisning og dermed udvikle dine tekniske færdigheder og blive en bedre rytter, eller hvis det er motion og hygge, der lokker, kan du opleve naturen og landskabet stille og roligt, hvor der er fokus på sjov motion, fællesskab og hygge. Ligeledes kan du opleve alle de små hemmelige spor, som kræver en eller anden form for kendskab til lokalområdet, da mange af sporene ikke er afmærkede. Efter utallige timer og kilometer i skovene kan vi garantere, at alle vores guider kender skovene som deres egen bukselomme. Hvis det ønskes, kan vi i forbindelse med en tur bl.a. arrangere forplejning, overnatning eller udlejning af kvalitetscykler.

Forkæl dig selv, vennerne og dem du holder af med en guidet tur, som vil give dig et mentalt boost og skønne minder, som du ikke ville være foruden.

Velkommen til MTBGuideSilkeborg


Vi sørger for det hele

Cykeludlejning

Har du ikke selv en cykel, så kan du hos os leje gode kvalitetscykler!

Forplejning

Uden mad og drikke dur helten ikke! Lad os sørge for forplejning før og efter turen!

Overnatning

Lad os kombinere din tur med forkælelse på en af vores hos vores mountainbikevenlige overnatningsteder!


Det siger vores kunder

Nedenstående udtalelser er indsamlet fra Trustpilot, Tripadvisor og Facebook.

Noel Christensen

Cykelstart.dk

"Har været på en fremragende tur med Mark som fortalte vidt og bredt omkring skovene, naturen og målene med Silkeborg som outdoor destination. Udover velkendte spor fik vi også set en masse "hemmelige" spor og inputs til små sjove spor vi skal have afprøvet en anden dag! Kan varmt anbefales, uanset niveau og teknisk kunnen - der strikkes en tur sammen det passer den enkelte eller gruppen."

Petespeedersen

Motionist

"Super guide med sans for, at tilpasse turen til vores niveau og ønsker, samt byde ind med forslag til vores fortsættelse af Silkeborg-besøget på egen hånd"

Jan V.

Motionist

"Jeg havde glæden af at blive guidet rundt i skovene omkring Silkeborg af Mark i forbindelse med et MTBX arrangement. Mark havde fuldstændig styr på ruten og var rigtig god til at få niveauet til at passe alle deltagere i gruppen.
Det kan varmt anbefales at bruge Mark til jeres tur."

Mads Sørensen

Motionist

"Tak for en super fed oplevelse.
Super dygtige guider, der virkelig kender området, og som kan sammensætte en tur der passer til deltagerne. Kan klart anbefales.
Tak til Mark og Frederik.."


Videoer og billeder


Følg med når vi folder os ud på Facebook

Kontakt

Tlf: +45 51 50 10 08

mk@mtbguidesilkeborg.com

Åbningstider

Vi har åbent hele året rundt, så du er altid velkommen til at kontakte os for en guidet tur.