Bliv MTB-guide

Kunne du tænke dig et fritidsjob som faktisk er din hobby? Og vil du være med til at give andre mennesker en fed oplevelse på mountainbike? Kan du sige ja til dette, så er det lige dig vi søger!


MTBGuideSilkeborg

MTBGuideSilkeborg er specialiseret inden for mountainbike oplevelser i Silkeborg og omegn. Vi tilbyder bl.a. guidede ture, teknikundervisning, events, cykeludlejning og meget mere til både privat og erhverv. 

Alle vores oplevelser bliver skræddersyet efter hver gæsts ønsker og behov, da ikke alle mennesker er ens. Derfor planlægger vi altid turene sammen med gæsten, således alle ønsker og behov bliver hørt. Dette sikre at alle vores gæster får en hyggelig og sjov oplevelse, på deres niveau. 

Ligeledes tilbyder vi en lang række forskellige pakkeløsninger kaldet MTB-pakker, som er mountainbike kombineret med f.eks. ølsmagning, overnatning, wellness eller spisning. Vi har aldrig nej-hatten på og sigter efter, at alt kan lade sig gøre.

Guide for MTBGuideSilkeborg

Som guide for MTBGuideSilkeborg er du ansigtet udadtil og skal sørge for at gæsterne får en fantastisk oplevelse uanset, om de aldrig har prøvet at cykle på mountainbike før eller om de gør det hver dag. 

Du skal være serviceminded og god til at lære fra dig, da vi tilbyder gæsterne at få teknikundervisning i forbindelse med deres MTB-oplevelse. Dog er det vigtigste, at du kan snakke med alle mennesker - Din udstråling og evne til at kommunikere er meget vigtigere end dine Strava tider. 

Hos MTBGuideSilkeborg bliver du en del af et frisk team, som altid hjælper hinanden og har et godt samarbejde. Her lærer du at tale foran mange mennesker og at lære fra dig på en sjov måde. 

Alle mennesker er ikke ens, hvilket også gælder guider. Derfor får du lov til at være den guide, som passer bedst til din personlighed og som giver værdi for MTBGuideSilkeborg. Ligeledes får du også medbestemmelse i MTBGuideSilkeborg, da vi som virksomhed kun bliver bedre, når alle bliver hørt. 

  • Tiltrædelse i stillingen som guide ønskes at ske snarest mulig. Samtaler holdes løbende
  • Løn: 130 kr. i timen og god motion
  • Arbejdstiderne varierer alt afhængig af MTBGuideSilkeborgs bookinger. Der forekommer oftest arbejde i weekender, ferier og helligdage

Vi ønsker at du:

  • Kender terrænet og ruterne i Silkeborg og omegn (også umarkerede ruter)
  • Er initiativrig og ansvarsbevidst
  • Er selvstændig
  • Er snakkesaglig (god til at holde en samtale kørende med kunden før/under/efter turen)
  • Er serviceminded
  • Har tekniske færdigheder på mountainbike
  • Er god til at lære fra sig
  • Er god til at improvisere (f.eks. ved spærret vej eller ved specielt ønske fra kunden)

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at skrive til os på mk@mtbguidesilkeborg.com. Søg stillingen ved at udfylde formularen herunder og upload profilbillede, CV og ansøgning.

* Ved opfordrede ansøgninger gemmer vi din ansøgning og evt. bilag, så længe rekrutteringsprocessen står på. Herefter vil de blive slettet.