Per P. Cykler

Hvis kvalitet og service betyder noget for dig

Hos MTBGuideSilkeborg betyder det meget, at vores cykler er i top og fungerer perfekt. Derfor samarbejder vi med cykelbutikken Per P. Cykler, som har beliggenhed i Snejbjeg, lige udenfor Herning. Butikken er ejet med stor passion af den tidligere professionelle cykelrytter og Tour de France deltager Per Pedersen samt mekanikeren Jonas Brandt Knudsen. Sammen har de to skabt en af Danmarks bedste cykelbutikker, hvor god service og kvalitet er en selvfølge. Dette kan også ses på antallet af trofaste kunder som kommer langvejs fra for at besøge butikken.

I butikken er personalet løbende på uddannelse samt kurser for hele tiden at sikre sig optimal viden om produkterne. Endvidere tilbyder de også forgaffel service samt cykelopmålinger, der sikrer rytteren den rette indstilling af cyklen.

Hvis du ønsker at forkæle din mountainbike med god service eller få vejledning fra nogle yderst professionelle mekanikere, så kan vi fra MTBGuideSilkeborg klart anbefale at besøge Per P. Cykler!

  • Snejbjerg Hovedgade 19, 7400 Herning
  • 97 16 88 66